En international arbejdsplads


 

TMPO er en europæisk arbejdsplads, hvor du kan møde danskere, svenskere, nordmænd, finnere, spaniere og tyskere. Vi er en stor europæiske smeltedigel. Lige meget hvor du starter med at arbejde hos TMPO, opfordrer vi dig til at rejse rundt mellem afdelingerne. Hvis et sabbatår i Århus bliver lidt for trængt, kan du med fordel supplere det med et ophold i enten Malaga eller Berlin.

Den erfaring, du får med at bo og arbejde i udlandet, er værdifuld for dig i fremtiden. Enhver arbejdsplads vil med glæde ansætte dig, hvis du kan fremvise et cv, hvor det fremgår, at du har været ude at arbejde.

Vi har naturligvis en masse viden om, hvordan du bedst kommer i gang. På alle lokationer har vi ansat medarbejdere, der hjælper dig i gang. Hertil er der en masse søde kollegaer, der også gerne vil øse ud af deres erfaringer.

Du får løn, som matcher de lokale forhold. I både Tyskland og Spanien er lønnen lavere end i Danmark. Men du vil opleve, at du har en stærkere købekraft begge steder, eftersom både skat og priser er lavere end det, du kender fra Danmark.

Langt de fleste af vores medarbejdere er ansat på udstationeringskontrakter i op til 1 år. Det sikrer dig en række rettigheder, som du kender fra det danske arbejdsmarked.