Oplevelser og venner for livet


 

Set fra et TMPO perspektiv bliver du naturligvis ansat til at levere et stykke arbejde, der kommer TMPO og vores kunder til gode.

Men det betyder ikke, at vi ikke kan have det sjovt, mens vi arbejder. Faktisk er det en del af vores dna, at der sker sjove ting, både når vi arbejder, og når vi har fri.

Events, oplevelser, sammenkomster, rundbold, fodboldture etc. Alt sammen noget du bliver en del af på vores kontorer rundt om i EU.

Arbejder du i Århus og Silkeborg, er dit perspektiv på din fritid nok lidt anderledes end i udlandet. Ofte har du dine venner og familie, som du gerne vil ses med, og det sætter naturligvis en anden standard for, hvad du vil bruge din fritid til.

Omvendt i udlandet - her er vi en stor familie, som man kan gå ”ud og ind” af alt efter temperament. Nogen ses ofte og går måske til stranden sammen, mens andre har brug for at læse i en bog i ro og mag. Ét er dog sikkert – du kommer ikke til at føle dig alene, hvis bare du deltager i lidt af det, som vi arrangerer.

Mange venskaber er skabt. Vi holder vores venskaber ved lige i facebook gruppen ”xtmpo”. Her kan man mødes og holde hinanden opdateret på, hvad der sker videre i livet.