
Sådan arbejder vi
Vores innovation er drevet af nysgerrighed og viljen til at lære. I tæt samarbejde med vores kunder bygger vi hele tiden videre på den erfaringsbaserede metodik, som skaber resultater både kortsigtet og langsigtet.
Resultaterne skabes af medarbejderne, værdierne og processen
Vi gør det ved:
- Træning og coaching: Vores medarbejdere gennemgår struktureret træning i samtaleteknik, etik og værdibaseret kommunikation for at sikre høj kvalitet i alle dialoger.
- Kvalitet og produktivitet: Vores medarbejdere prioriterer samtalernes indhold, mens systemerne og processerne sikrer effektiviteten.
- Feedbackkultur: Vi evaluerer og lærer konstant af vores arbejde for at blive bedre.
- Etisk og effektivt salg: Vi presser ikke for at gennemføre en ordre. Ingen skal føle sig tvunget til at købe. Vi sælger kun, hvor der er reel interesse. Men vi er ikke bange for at spørge! Vores medarbejdere sætter en ære i at sælge til flest muligt, ved at kommunikere værdien af deres budskab optimalt.
Teknologi understøtter medarbejderne
Vores medarbejdere skaber værdien, men de kan kun udføre deres arbejde effektivt, fordi teknologiske løsninger sikrer, at de kommunikerer med de rigtige på de rigtige tidspunkter.
Vi tilpasser den teknologiske løsning til hver enkelt kunde. Uanset om vi arbejder i vores eget system eller vores kunders, bringer vi vores best practices i anvendelse, så workflows og kundeoplevelsen for slutkunden optimeres. For os handler det om at finde den løsning, der passer bedst til både vores kunder og deres kunder.
Data optimerer
Vi har omfattende viden om, hvordan det er muligt at skabe værdi ved at bearbejde den rigtige data med den rigtige timing og det rigtige budskab.
Vi ejer ikke data. Det gør vores kunder. Som underdatabehandler bearbejder vi på vores kunders vegne de data, der skal bearbejdes. Vores metodik garanterer datasikkerhed og vidensopsamling i processen, og vores rådgivning optimerer udbyttet for vores kunder og deres kunder.
Processerne sikrer stabilitet og fremdrift
Projekterne vi eksekverer håndteres af en erfaren projektleder i tæt samarbejde med driftsledelsen. Projektlederen er ansvarlig for system- og procesopsætning, og optimerer løbende processerne for at sikre de bedst mulige resultater. Vi afholder løbende driftsmøder for at følge op på emneudnyttelse og effektivitet, vi giver vores kunder LIVE adgang til resultatoverblik gennem dashboards eller systemadgang, og vi inddrager vores kunder efter aftale og behov, så samarbejdet er gennemsigtigt og smidigt.
Overenskomst og løn
I Danmark er vi medlem af Dansk Industri og arbejder under DI overenskomsten med HK.
I Spanien følger vi SMI-lovgivningen som sikrer fair arbejdsforhold for alle medarbejdere.
Vores medarbejdere er fast lønnet og modtager i tillæg til den faste løn en bonus baseret på deres indsats, hvis dette er aftalt med vores kunder. Bonus er dog aldrig et afgørende element i aflønningen, men fungerer som en ekstra motivationsfaktor for at sikre fokus på opgavemål og succes.
Brancheorganisationer
Vi er medlem af Dansk Industri og ISOBRO.
